Kom med ud i det blå!
I år holder vi sommerlejr i det sydfynske hos Thurøbund Spejdercenter. Det bliver rigtig spændende da det er Danmarks eneste spejdercenter der fokuserer på søspejd, så det bliver en unik mulighed for at komme ud at sejle og prøve andre ting i og omkring bølgen blå som vi ikke rigtig selv gør.
Og hvis man ikke er til vand (eller ikke har tilladelse fra forældre), så skal man selvfølgelig ikke – som alle andre spejdercentre er der masser af andre aktiviteter, så alle skal nok få en spændende uge.
Vi tager alle afsted lørdag d. 5. juli fra hytten, hvor vi tager tog og bus til spejdercentret.
Mikrober, mikroer og minier bliver fulgt hjem af en eller to ledere onsdag d. 9. juli, og resten er hjemme lørdag d. 12. juli.
Spejderne skal have sygesikringskort/sundhedskort med, hvis nu der skulle ske noget. Lig dem evt. i en lukket konvolut med navn, så holder vi styr på dem under lejren.
Det er muligt at have lommepenge med til at købe sodavand, slik og postkort i spejdercentrets kiosk. Mikrober, mikroer og minier må have max 150 kr. med som lommepenge, gerne i små penge. Pengene skal afleveres i en konvolut eller pose med navn på, gerne sammen med sygesikring-/sundhedskort. Katrine sørger for at opbevare og udlevere dem når tiden er til det.
Junior og trop har intet max andet end det forældrene sætter og kan få opbevaret dem hvis der er et ønske om dette, men de kan også holde styr på dem selv.
Desuden kan der blive mulighed for at trykke en t-shirt som aktivitet. Hvis man vil være med til det, skal man selv medbringe en lys bomuld t-shirt.
Det er også en god ide at have regntøj med – selv i godt vejr kan man blive våd ude på vandet.
Turen koster 1.000 kr. for den fulde lejr, og 500 for den halve. Vi vil også meget gerne have nogle Forældre hjælpere med, så hvis man er frisk på at hjælpe til kan man komme med til halv pris.
Hvis der er spørgsmål eller anden brug for at hive fat i os, kan i kontakte Magnus G på 41 43 14 59.
Vil du med?