Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Forældre
    • Forældreinfo
    • Forældrehjælper
    • Hvor bor vi?
  • Afdelinger
    • Ny spejder
    • Ny leder
    • Mikrobe I Herfølgespejderne (3-6 år)
    • Mikroer i Herfølgespejderne (6-7 år)
    • Minier i Herfølgespejderne (8-10 år)
    • Juniorer i Herfølgespejderne (10-12 år)
    • Trop i Herfølgespejderne (12-15 år)
    • Klan i Herfølgespejderne (16-23 år)
    • Voksenspejder i Herfølgespejderne (24-100 år)
    • Herfølgespejdernes støtter
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Rød tråd
    • Formalia
    • Bjergets Ekko
    • Billeder
    • Spejdermærker
    • Lån af shelter/bålhytte/spejderhytte
    • Vandreruter
  • Ledere
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Startdato 12. okt 2025 15:12

PLan

PLan er patruljelederkurser for alle spejdere, der går i 6.-10. klasse. Kurserne ligger i efterårsferien, og de er alt andet end efterårsgrå og kedelige.

Læs mere om de enkle kurser på https://dds.dk/plan

Deltagerprisen er på 300 kr - Resten af kurset pris dækker Herfølgespejderne. Herfølgespejderne dækker transport frem og tilbage, i forhold til tog og pladsbillet. Kvitteringer sendes til kasseren.

Det er ét stort skud energi til dit spejderliv. Ugen er tætpakket med uforudsigelighed, fede oplevelser og nye venner - alt sammen noget der gør indtryk i en sådan grad, at du ikke glemmer det lige med det samme.
PLan-kurserne er et vigtigt element i den samlede lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps.

Deltagerbetingelser

Datoer

PLan-start: Søndag d. 12. oktober til fredag d. 18. oktober 2025
PLan 1 + 2 + 3: Søndag d. 12. oktober til lørdag d. 18. oktober 2025
OceanPLan (PLan 2): Lørdag d. 11. oktober til lørdag d. 18. oktober 2025

Godt at vide

Du skal kunne deltage på hele kurset, dvs. have mulighed for at være med fra første til sidste minut. Det er fx ikke muligt at sove hjemme under kurset.

Maksimalt 3 spejdere fra samme spejdergruppe kan komme afsted på samme kursus. Det er ikke logistisk muligt at ønske spejdervenner på PLan.

Du kommer i patrulje med 4 - 6 andre spejdere fra hele landet (men ingen fra din egen gruppe), og I sover også i samme telt i løbet af ugen.

Klassetrin

Tilmeldingen er inddelt efter klassetrin. Det kræver ikke noget forudgående kendskab at deltage på PLan, dvs. du behøver ikke have været på PLan tidligere for at kunne deltage i fx PLan 2.

Her kan du se, hvilken kursustype du skal tilmelde dig:

  • På PLan-start går du i 6. klasse ved kursusstart. Tredjeårs-juniorer er også meget velkommen på PLan-start.
  • På PLan 1 går du i 7. klasse ved kursusstart.
  • På PLan 2 går du i 8. klasse ved kursusstart.
  • På PLan 3 går du i 9./10. klasse ved kursusstart og er stadig tropsspejder.

Dog er det ikke tilladt at deltage på samme niveau som tidligere år, så var du ex. på PLan 2 sidste år, og går du i 8. klasse efter ferien, skal du tilmelde dig PLan 3.

Kursusvalg

  • Du skal ønske mindst to kurser og kan ønske så mange du vil inden for dit klassetrin.
  • Du kan ikke prioritere dine ønsker. Dvs. at alle dine kursusønsker er ligestillede ved tilmelding.
  • Du kan ikke deltage på samme kursustype (fx PLan 1) flere gange.
  • Du kan ikke tage på kursus hos det samme kursusteam (ex PLan Ryekol) flere gange.
  • Og husk, dit klassetrin skal passe til dine kursusønsker.

Flere ønsker = større chance for at komme af sted

Du kan kun komme på et kursus, du har ønsket. Jo flere kurser du ønsker, jo større chance har du altså for at komme afsted. Modsat får du ikke tilbudt et andet kursus, hvis de kurser du har ønsket, er fyldt op, men kommer i stedet på venteliste.


Praktisk information

Startdato
12. okt 2025 15:12
Slutdato
18. okt 2025 15:13
Sted
Herfølgespejderne, Bjergvej 5B, 4681 Herfølge
Enheder
Trop i Herfølgespejderne
Tilmelding starter
11. aug 2025 15:12
Tilmelding lukker
6. sep 2025
Pris
300,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Herfølgespejderne
Bjergvej 5B
4681 Herfølge
Danmark

gl@herfoelgespejderne.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo